torsdag den 13. maj 2010

Sagt i kærlighed; medieudgiver - du må leve for godt

Hvorfor er det lige vi, når vi skal sælge en vare, af og til - for det er jo kun af og til vi falder i vandet, undlader at gøre tingene nemme for kunderne?

Kære medieudgiver - dit site er formodentlig super flot, men du må leve for fedt!

Man kan ikke finde din prisinformation! Og når man endelig har fundet den, så ser den ofte ud til at være lavet på resterne af en animeret julefrokost, udført af en der har fået en "bunden opgave". Hvorfor er det lige, at tingene ikke er gennemskuelige, simple og forklarende? Hvor ligger beskrivelsen af din målgruppe?

Forleden gik jeg igennem et site, som forberedelse til noget jeg skulle lave næste dag. Det er en medieudbyder, som jeg har stor respekt for, for dennes manøvrering i et vanskeligt marked, og i en turbelent tid, skal jeg lige sige. Overskriften - sagt i kærlighed in mente... Medieudbyderen har forskellige spændende ting i gang, men altså - printfolk, husk "different folks, different strokes"! Man kan ikke kopiere den måde man skriver prisinformation på, fra en medietype til en anden. Banalt? Jovist, men sådan er det altså hos flere. "Vi har xxxxxxxx antal sidevisninger om måneden (Clicks)", skriver man! Begrebsforvirring - "Clicks" Jeeezze! .... Hvornår er tallene fra? Hvilken kilde? Senere samme side får man priser på et tidsrum, og så er der vist iøvrigt også nogle andre annoncører... Hvad får man for pengene? Hvad er liste CPM? Og hvorfor er det lige, at man ikke følger FDIM's anbefalinger for bannerformater? Sidst, men ikke mindst - gennemskueligheden mangler. Og indkøberne er da så allerede videre til en af dine konkurrenter!

Nørdet, for detaljeret indlæg? I don't think so! Tingene skal være i orden. Skal man søge et job, skriver man vel heller ikke med forskellig skriftsstørrelse, undgår stavefejl, osv.

I en tid, hvor konkurrencen er så hård, er det endnu vigtigere at gå sin prisinformation igennem med en tættekam, sørge for at hente ekstern-, uvildig og uafhængig rådgivning. Det skal være attraktivt og gennemskueligt. Nemt at finde skal det også være. Hvem er det nu indholdet på dit site laves for? Hvem er det lige, der sørger for at holde hjulene kørende?! Lige præcis!! Og det skal være nu - og løbende! En prisinformation må ikke på noget tidspunkt kun blive ajourført én gang om året.

Husk at købe dig rådgivning, hvis du ikke selv kan afse tiden. Det er dyrt at undlade!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar